Bogreception: Kent Max Magelund – Vilje, Valg, Vej
Hør Kent Magelund fortælle om sin nye bog. Alle indtægter fra bogsalget går til Børnecancerfonden
Brøndbys snart afgående borgmester Kent Magelund fortæller om sin nye bog ’Kent Max Magelund – Vilje, Valg, Vej.
Til arrangementet fortæller Kent Magelund om sit liv og om baggrunden for bogen. Forfatteren Billie Joy Alexander fortæller om bogens tilblivelse og læser passager op fra den nye biografi. Der vil også være mulighed for at købe et eksemplar af bogen. Hele beløbet går ubeskåret til Børnecancerfonden.
Arrangementet er gratis. Du møder bare op - alle er velkomne.
Det foregår i Møllesalen,
Ældrecentret Gildhøjhjemmet,
Brøndby Møllevej 25, 2605 Brøndby
Arrangementet er ikke en afskedsreception. Der afholdes afskedsreception for Kent Magelund den 29. maj kl. 15.00-17.00 i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby.