Kriterier for arrangementer på Oplev Brøndby

OBS! Alle arrangementer der indtastes på Oplev Brøndby skal opfylde KultuNauts generelle retningslinjer for at blive godkendt.

Arrangementer på Oplev Brøndby

Med Oplev Brøndby er det blandt andet hensigten at fremme det lokale kultur- og foreningsliv, ved at give det større synlighed på nettet.

Oplev Brøndby er ikke en foreningsportal eller aktivitetskalender, men en eventkalender, hvor man kan se hvilke oplevelser man kan få i Brøndby.
Det betyder også, at ikke alle aktiviteter i Brøndby bliver vist på Oplev Brøndby.
Herunder kan du læse om de generelle retningslinjer og kriterier for at få et arrangement taget i betragtning, og hvorfor.

Retningslinjer og kriterier


Åbne arrangementer uden medlemskrav

Der skal være tale om et åbent arrangement alle kan deltage i, enten gratis eller mod en entré/billet.

Aktiviteter der som udgangspunkt kræver et fast medlemskab eller forudbetaling for en sæson, frasorteres. Dette gælder også undervisning/kurser, der strækker sig over en længere periode med faste datoer, og betales/bookes forud.

Hvad kan en forening bruge det til?
Svar: Lav en åben event af og til, hvor alle kan deltage.
Eksempler: gymnastikforeningen opretter en gratis Zumba-event for at sætte fokus på deres tilbud om Zumba. Fotoklubben inviterer til en åben fernisering af deres udstilling næste måned, hvor de blandt andet fortæller lidt om hvad klubben laver.

Gudstjenester

Gudstjenester er ikke en del af kalenderen på Oplev Brøndby. En gudstjeneste kan dog være en del af et andet arrangement der kommer med i kalenderen.

Kommercielle arrangementer

Åbenlyse, større kommercielle arrangementer bliver som udgangspunkt frasorteret for at give plads og fokus til det lokale kultur- og foreningsliv. (Eksempel: Superligakampe sorteres fra, mens lokale amatør-kampe kommer i betragtning).

Undervisning/kurser

Se punktet ”Åbne arrangementer uden medlemskrav”.