Brøndbyskoven
Brøndbyskoven, efterår, sti

Brøndbyskoven benyttes af mange til rekreative formål, fra gåture til motionsløb. Gå på opdagelse i skoven og oplev naturens mange nuancer og muligheder gennem hele året. Skoven består af Hovedskoven, Nordskoven, Østskoven og Bakkeskoven.

Inspiration

  • Skoven har flere afmærkede ruter. De findes i forskellige længder der passer til et hvert temperament, hvad enten du er til gåtur eller er trukket i løbetøjet.
  • Gennem sensommeren og efteråret er der gode muligheder for at finde bær og svampe.

Værd at vide

  • Løbeklubber mødes jævnligt i skoven.
  • Der er afmærkede ridestier i Hovedskoven.
  • I Østskoven kan du lade hunden løbe uden snor.

Om Brøndbyskoven

Det første træ i Brøndbyskoven blev plantet i 1952. Idéen var at tilføre den flade vestegn nogle af de landskabskvaliteter, nordegnen er så rig på. I dag er skoven ét af Storkøbenhavns åndehuller på ca. 80 hektar og tæt beplantet.

Der findes en lysning i skoven, Festpladsen, hvor skovens to først plantede træer findes. Gennem udtynding er det målet at sikre lys i skovbunden, så nye træer i højere grad kan vokse frem og skabe variation i skoven.

20/09/2016