Kulturhuset Brønden kåret som årets virksomhed
Brønden kåret som årets virksomhed

Kulturhuset Brønden blev torsdag kåret som årets virksomhed i Brøndby 2016. Det skyldes at kulturhuset er en særlig rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til alle. 

Ingelise er en af dem, der nyder godt af kulturhusets sociale ansvar og hun elsker at gå til hånde i caféen, hvor hun føler sig værdsat af både medarbejdere og gæster. Her smører hun sandwich, tørre borde af, hjælper med opvasken m.m. - et meningsfyldt arbejde, hvor hun kan mærke, at hun bliver regnet for noget. 

Jeanni Scalamonti, der er leder af Kulturhuset Brønden, takkede for den flotte pris: "Det er dejligt at være en del af en arbejdsplads, der ud over at byde på kunst og kultur også formår at tage et socialt ansvar. Vi håber at prisen kan inspirer andre virksomheder til at arbejde med socail rummelighed, for alle har brug for at blive set, hørt og brugt. Og vi kan jo se hvordan disse mennesker vokser, når de bliver en del af et fællesskab, hvor de bidrager til noget værdifuldt". Kommunalbestyrelsens virksomhedspris blev overrakt af borgmester Kent Magelund ved en festlig reception på rådhuset.

24/01/2017

Se også

Giv en oplevelse. Find inspiration her! MUSIK TEATER SHOW